Hvis du eksporterer fødevarer til tredjelande og i forvejen får udstedt eksportcertifikater på fødevarer, foder og animalske biprodukter hos Fødevarestyrelsen, så kommer du til at anvende Fødevarestyrelsens nye system, DIX, til anmodning om udstedelse af eksportcertifikater i løbet af 2024-2025.
Certifikater og certifikatoplysninger på Certifikatdatabasen angående eksport af avlsmateriale og levende dyr er uændrede.
Får du udstedt certifikater via Traces, så vil du fortsat skulle anmode om certifikater via Traces NT.
Læs mere om TRACES NT her
Læs mere om Certifikatdatabasen her
DIX tages i brug 28. februar 2024
Dette betyder, at du som eksportvirksomhed skal være opmærksom på information om udrulningen af DIX og orientere dig i udrulningsplanen, hvor du kan se hvilke certifikater, der overgår til DIX frem til og med juni 2024.
Du kan finde udrulningsplanen her
Fødevarestyrelsen tager kontakt til tredjelandene
Fødevarestyrelsen står for forhandlinger med tredjelandene omkring eksportcertifikater. Det er derfor Fødevarestyrelsen, som sikrer, at relevante tredjelande informeres om DIX og de certifikatmodeller, som udrulles i systemet. Herunder også at sikre at der er overensstemmelse mellem tredjelandets eksportkrav og eventuelle ændringer af certifikatlayout.
Certifikatmodellerne i DIX kan blive opdateret indtil endelig udrulning bl.a. på baggrund af dialog med myndighederne i tredjelandene. For at lette overgangen til DIX og undgå forvirring hos myndigheder i tredjelande henstiller Fødevarestyrelsen til, at virksomhederne ikke selv påbegynder distribuering af certifikatmodellerne til kunder eller myndigheder i tredjelande.